My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Hero image
Karrieretips

Sådan får du succes på dit nye job

At være ny på jobbet er som regel spændende og lidt nervepirrende. Du har meget at lære, nye kolleger at lære at kende og en masse information at fordøje. Desuden vil du gerne gøre et godt indtryk - men hvordan gør du dett? Vi har tipsene, der gør dig til en eksemplarisk nyansat!

Tag dig god tid

Stå ekstra tidligt op for at undgå at stresse den første dag. Det er altid godt at have lidt råderum både derhjemme og på vej til arbejde. Du vil helst ikke komme for sent på første dag! Tag dig også tid til at tænke og forberede, hvad du vil have på, og tjek op på om din nye arbejdsplads har en dresscode.

Det rette mindset

Alle har prøvet at være "den nye" på job. Du tænker måske over at være den første, der kommer ind på kontoret eller er den sidste, der går? Spring denne tankegang over. Du skal heller ikke være bange for at stille for mange spørgsmål - du lærer hurtigere at komme ind i tingene, og samtidig kommer du sikkert også tættere på dine kolleger.

Læs også: Tips til at skabe et udviklende tankesæt

Deltag i aktiviteter

Tag en kaffe med en kollega, tag imod frokostinvitationer og sig ja, når din chef spørger, om du vil deltage i et møde. De kan føles lidt skræmmende i starten, men det vil hjælpe dig både med at lære arbejdspladsens sociale koder og dine nye kolleger at kende.

Hvad forventes der af dig?

Måske er du bange for at stille et "dumt" spørgsmål? Det hænger ofte sammen med, at man ikke kender forventningerne til én. Hvis du er usikker på, hvad der forventes af dig, så bed din leder om at afklare dette for dig. Fortæl dem, at du spørger, fordi du vil gøre det bedst mulige arbejde.

Bemærk!

De første par dage plejer at indeholde en masse ny information, så sørg for at have en notesblok eller bærbar computer til rådighed de første par dage og skriv så meget ned som muligt. Det viser, at du er interesseret, men letter også indlæringen og giver dig mulighed for at notere spørgsmål med det samme. Derudover behøver du ikke spørge to gange, hvilket sparer både dig og dine kollegers tid.

Tag dit eget initiativ

Egne initiativer er normalt værdsat. Men du skal selvfølgelig kun påtage dig det, du føler, du rent faktisk kan klare. Hvis du er usikker – undersøg først selv sagen, spørg om hjælp i næste trin.

Ryd din private kalender

At være ny på arbejdet kræver ofte energi. Skub derfor ikke for mange energikrævende aktiviteter ind efter arbejde i de første par uger. Planlæg i stedet tid til restitution og sørg for at holde dig til det. At komme udhvilet på arbejde for første gang er den bedste gave, du kan give dig selv som ny medarbejder!

Læs også: Sådan bliver du en bedre kollega

Det er modigt at udfordre dig selv!

Endelig, og vi kan ikke understrege dette nok, er det både modigt og styrkende at udfordre dig selv. Ligesom det nogle gange er udfordrende at tage initiativ, er det også udfordrende at bede om hjælp. Og hvis du får den hjælp, du har brug for, så glem ikke at sige tak!

Held og lykke i dit nye job!