My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Growth Mindset
Karrieretips

Tips til at skabe et udviklende tankesæt

Som konsulent har du sandsynligvis ikke brug for at blive mindet om den hektiske, konstant foranderlige arbejdsverden og vigtigheden af at være omstillingsparat, nysgerrig og åben over for feedback. Det er alt sammen med til at skabe et såkaldt 'udviklende tankesæt'. Men hvad betyder et udviklende tankesæt? Find svaret her!

'Udviklende tankesæt' vs. 'fastlåst tankesæt'

For det første er det svært at tale om et udviklende tankesæt uden at nævne Carol S. Dweck, der skrev bogen om emnet i 2006 med titlen Mindset: The New Psychology of Success. Hendes centrale præmis er: "Det er ikke altid de mennesker, der starter ud på den smarteste måde, der ender med at være de smarteste".

Dweck taler om to tankesæt: Den udviklende tror på, at vores kompetencer og kvaliteter er produktet af vores indsats, som vi kan udvikle og pleje. Den fastlåste antager derimod, at disse er statiske og uændrede gennem hele livet. Det er tydeligt, at et udviklende tankesæt er nøglen til professionel og personlig udvikling, samtidig med, at du undgår risikoen for stilstand. Dweck mener også, at vi alle er i stand til det, så hvis du er klar til at udvikle dit tankesæt, så læs videre.

Fejl er en del af læringsprocessen

Vi er alle skyldige i kun at sætte pris på vores succeser. Det er dem, vi ønsker at fejre eller fortælle vores venner om. Men hvis succes er yin, så er fiasko yang – den ene kan ikke eksistere uden den anden. Næste gang du får en konsulentrolle, du virkelig gerne ville have, så tænk over, hvordan du er nået dertil. Tænk over nogle situationer, hvor du ikke var lige så succesfuld - at fejle er en vigtig del af at opnå succes. At fejle er ikke sjovt, men dem med et udviklende tankesæt vil ikke se på det som noget negativt. I stedet ser de det på det som en form for læring og en mulighed for udvikling.

Kom ud af din komfortzone

Et andet aspekt ved et udviklende tankesæt er at gøre ting, hvor du ikke er helt sikker på, hvordan du skal udføre arbejdet.

Som konsulent prøver du nye opgaver på en ny arbejdsplads, nogle gange langt uden for din komfortzone. Personlig udvikling, som næsten alt andet, der er værd at opnå i livet, kræver tid og kræfter, men det kan opnås ved at møde udfordringer og få succes med disse.

Hver dag er en skoledag

Uanset om du for nylig (eller for længe siden) afsluttede din uddannelse, skal du altid huske, at afslutningen på din uddannelse ikke er afslutningen på læring. Teknologien ændrer sig, processerne bliver strømlinede, KPI'er (Key Performance Indicatiors) øges – men uanset forandringen er livslang læring nøglen til udvikling.

Det kan være en kollega, der viser dig et tidsbesparende hack, YouTube-vejledninger, formelle kurser på din arbejdsplads eller blot holder dig opdateret om de seneste branchetendenser på LinkedIn – glem ikke, at det alt sammen er læring. Jo mere du kan bruge det i dit arbejde, jo mere effektiv bliver du højest sandsynligt.

Læs også: Tips til bedre tidsstyring på arbejdspladsen

Er du interesseret i at udvikle dit tankesæt endnu mere! Her er en hurtig vejledning i 7 trin til at øge dit udviklende tankesæt:

1. Anerkend og omfavn det uperfekte

Vi har alle vores fejl og særheder - vores uperfekte sider. Hvilke har du? Omfavn det uperfekte ved dig selv og brug det til din fordel.

2. Mød dine udfordringer med mod

Hvis du oplever at blive bange eller usikker i en udfordrende situation, så stop op og vend situationen i dit hoved. Se på udfordringen som en mulighed, og på den måde får du et nyt perspektiv, der gør det lettere at tackle opgaven.

3. Vær opmærksom på dit tankemønster

Begynd at tænk over, hvad du siger og tænker. Hvis du taler og tænker negativt om dig selv og det du gør, vil resultatet reflektere det.

4. Stol på dig selv

Unødvendig jagt på anerkendelse kan nogen gange forhindre et udviklende tankesæt. Dyrk i stedet selvaccept frem for selvkritik. Lær at stole på dig selv!

5. Vær autentisk

At lade som om, at du er en person, som du ikke er, er respektløst over for dig selv. At blive helt autentisk og tro mod dig selv er en proces, som kræver tid og energi, og at du arbejder med dig selv.

6. Find dit formål

Er dit liv drevet af et formål? Hvis ja, sæt ord på, hvad formålet er. Hvis du ikke har noget svar, så arbejd med at finde din plads og dit formål i livet.

7. Vend kritikken til noget positivt

Formålet med kritik er, at gøre tingene bedre!