My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
CV-skabelon

Gratis CV-skabelon og eksempel - Få inspiration til dit CV

Når du skriver dit CV er et grundlæggende råd, at dit CV skal være overskueligt og let at læse. Hertil anbefaler vi, at du altid målretter dit CV for hver stilling, du søger. Dit CV skal give et godt billede af din erfaring, dine kompetencer, uddannelse og eventuelle kurser.

Her får du inspiration til en CV-skabelon og får en række tips til, hvordan du skriver et professionelt CV.

Download vores gratis CV-skabelon

Hvad indeholder vores CV-skabelon?

Med denne CV-skabelon kan du nemt udfylde dine oplysninger eller kun bruge dem som inspiration, når du skaber dit eget CV. I skabelonen har du god mulighed for at beskrive dine kompetencer, din uddannelse og din erhvervserfaring.

Klik på den del af teksten, du vil ændre, og skriv, hvad du har opnået, og hvad du kan præstere. Ønsker du at linke til din LinkedIn-profil, eller hvis du har en hjemmeside? Højreklik på LinkedIn / Hjemmeside (under fanen Kontakt), og vælg 'Redigér hyperlink'. Alle dele af vores CV-skabelon kan ændres, flyttes eller fjernes.




enter image description here

10 tips til det gode CV

Kronologisk CV: Det kronologiske CV giver et godt overblik over din erfaring og relevante kompetencer. Del dit CV op i tydelige afsnit som Relevant erhvervserfaring og Uddannelse og sørg for, at alt er i kronologisk rækkefølge. Er du under uddannelse bør du have uddannelse øverst på siden, men har du startet din karriere bør du have erhvervserfaring først. Det er vigtigt at skrive det seneste erfaring først, hvis det er relevant for jobbet.

Inkludér profiltekst: For at give rekrutteringskonsulenten en god idé om, hvem du er, er det fordelagtigt at skrive en kort profiltekst om dig selv. Placér gerne profilteksten i toppen af dit CV, så det er noget af det første, som rekrutteringskonsulenten lægger mærke til.

Fokus på relevante kompetencer: En vigtig del af CV'et er at beskrive dine kompetencer - både de personlige og de faglige. Er du for eksempel analytisk, kommunikativt eller struktureret?

Gør dit CV personligt: Her kan du eksempelvis vælge at beskrive to af dine fritidsinteresser, så rekrutteringskonsulenten ved, hvad du bruger din fritid på.

God struktur: Dit CV skal have en god struktur og skal hurtigt kunne give rekrutteringskonsulenten en oversigt over, hvad du har gjort, og hvad du kan.

Forklar resultater fra dit studie: Vælg for eksempel at beskrive nogle af dine valgfag fra din uddannelse, hvor du har fokus på, hvad du fik ud af det. Få andre til at gennemgå dit CV: Det er altid en god idé at få et familiemedlem eller en ven til at læse CV'et igennem, blandt andet i forhold til korrektur.

Vær konkret: For at skrive et godt CV, er det vigtigt at kunne give konkrete eksempler fra din erfaring og dine kompetencer - enten som studerende eller som medarbejder.

Vær ærlig: Man siger, at man kommer længst med ærlighed. Undgå at pynte på CV'et for at få dig til at lyde mere attraktiv.

Godt layout: Gør eksempelvis brug af punktform for at gøre dit CV overskueligt og læsevenligt. Hvis du vælger at bruge et CV-billede, så sørg for det er et professionelt billede.

Forskellen mellem CV og ansøgning

I dit CV præsenterer du din uddannelse og erhvervserfaring og lægger fokus på bestemte kompetencer i forhold til den pågældende stilling, du søger. Derimod skal du i din jobansøgning beskrive, hvorfor du søger stillingen, og hvorfor du har den rigtige person til jobbet.

Få konkrete tips til den gode jobansøgning her.

Leder du efter nyt job?

Vi har hjulpet mange studerende og akademikere i starten af karrieren med at finde et job. Vil du tage det næste skridt i karrieren? Hvis du opretter en jobagent gennem os, sender vi personlige jobanbefalinger direkte i din indbakke. Let og smart!

Opret en jobagent

Din karrierepartner

Skal vi være din karrierepartner? Vi kan hjælpe dig med at finde dit næste job! Når du er konsulent hos os har du mulighed for at prøve forskellige roller, du opbygger dit netværk og vi tilbyder karriererådgivning. Læs mere om, hvordan det er at arbejde som konsulent hos os.

Se vores ledige stillinger
Icon_7_(002).png

Ønsker du flere tips til dit CV, der gør, at du skiller dig ud fra andre jobsøgende?

Tips og eksempler til dit CV